ULTIMATIV SELVFORKÆLELSE

I boligen her, en villa i et naturskønt område i Midtjylland med direkte udsigt til Kalø Vig og Århus bugt, har vi skabt en snedkerløsning til både familiens køkken og bad.

Badet er kendetegnet ved sine enkle, stilrene flader i indfarvet beton samt en stemningsskabende brug af lys og skygge omkring spejlet og i de åbne brusenicher.

Den hvide håndvask i Corian og snedkerløsningen i røget eg med lamelfronter er rummets centrale møbel. Sammen med den valgte belysning og betonens varme, jordede indfarvning skabes en intim og eksklusiv atmosfære.

 

Gennemført design. Smukt, enkelt og praktisk.

Mødet mellem den hvide bordplade og de mørke lamelfronter skaber en flot og markant kontrast.

Møblet under dobbelthåndvasken er udført i samme design og materiale som boligens snedkerkøkken, nemlig Wooden Classic i massiv røget eg med smukt facetslebne trælameller. Dermed skabes en sammenhængende ro gennem hele villaen. Valget af messingarmaturer i brusenichen og ved håndvasken er med til at fuldende det intime og varme, naturlige udtryk.

Messing og indfarvet beton. Naturlige materialer hele vejen igennem.

Rene linjer og rektangulære former. Flot brudt af et markant snedkermøbel i træ, fuld af liv og naturlig varme. Bemærk også skydedøren i træ.

Naturens egen ro. Morgen og aften.

Tips til design

Wooden Classic er med sine facetslebne lamelfronter i træ en oplagt mulighed for at tilføre liv og varme til et rum. I det stilrene badeværelse her, med sine stramme geometriske flader i beton, er det således lamellerne i røget eg, der i høj grad er med til at bryde stramheden og skabe et varmt og naturligt midtpunkt i rummet.

 

Materialevalg: Svævende badeværelsemøbel med facetslebne lamelfronter i oliere røget eg

Armatur: Vægmonteret Vola armaturer ved såvel vask som i bruseniche

Inventar i øvrigt: Phillip Starck badekar og væghængt toilet, begge fra Duravit, bordplade med formstøbt dobbeltvask i corian, bagbelyst spejl fra JN Bech, Reframe sæbebakke i messing fra Unidain, håndklædeophæng i messing fra Vola.

SE FLERE BADLØSNINGER

Alt håndlaves fra bunden. Designes, bygges og færdiggøres på vores snedkeri i Thy i Nordjylland.

Smukke, naturlige materialer. Grundstenen i alle vores løsninger.

BOOK ET MØDE MED EN INDRETNINGSKONSULENT

Mød en af vores dygtige indretningskonsulenter og bliv bragt tættere på dine ønsker om fx køkken, bad, garderobe eller indbygget reol. Mødet vil uden tvivl også give dig nye perspektiver på den løsning, du er ude efter – uanset om du er langt i dine overvejelser eller først lige begyndt.

Scroll to Top