WOODEN CLASSIC

Wooden Classic tager sit udgangspunkt i 1960’ernes designmæssige nybrud. Det er en hyldest den modernisme, der gjorde op med køkkenet som rent brugsrum. Et farvel til 50’ernes og de tidligere 60’eres udbredte anvendelse af bl.a. teaktræ og låger i støvede farver omgivet af hvide rammer.

Med det stavopbyggende lamelkøkken fik køkkenet i stedet en anderledes naturlig enkelhed – helt i tråd med tiden og de bedste traditioner for dansk design. Køkkenet var blevet møbel! Og det stavopbyggede køkken er i dag en klassiker.

I løsningen her har kunden valgt designet til såvel køkkenøen som væggen med højskabe – og skaber dermed flot, harmonisk balance.

Wooden Classic er et køkken uden greb. En dyrkelse af den enkelhed, der kom med det designmæssige nybrud i 60’erne.

Med en let vinkling i træet under stavene er det nemt at åbne både skuffer og skabe.

Kunden her har valgt Wooden Classic i røget eg. Den dybe, mørke farve giver køkkenet et eksklusivt præg. Oplevelsen forstærkes af det hvide marmor, der rammer hele køkkenøen ind. Wooden Classic fås også i en lys udgave, fx i oliebehandlet eg – der tilføjer et måske endnu mere skandinavisk og klassisk tidsløst look.

Quooker og sæbedispenser i blank, ubehandlet messing monteret direkte på bordpladen. Understreger det enkle i udtrykket. Og forstærker det eksklusive look.

Den lyse Bianco Carrara marmorbordplade skaber elegant kontrast til komfuret i støbejern og køkkenets elementer i røget eg.

De fire hvidevareelementer er samlet i ét felt midt på skabsvæggen: Espressomaskine, dampovn, micro-kombiovn samt almindelig ovn, alt fra Gaggenau.

Tip til Wooden Classic

Det stavopbyggede design kan bl.a. benyttes til at skabe liv og kontrast i forhold til et køkken med mere ensartede flader. Selv her, med valget af mørke træsorter, fremstår køkkenet levende og let.

Materialevalg: Stavopbygget lamelkøkken i røget eg med højskabe i matchende mørk finer
Bordplade: Bianco Carrara marmor
Hvidevarer: Gaggenau
Inventar i øvrigt: Quooker og sæbedispenser i ubehandlet messing og køkkenvask i keramisk, hvidt porcelæn
Specialløsninger: Køkkenø med siddeplads. Læderbeklædte barstole fra Materdesign

Hver eneste del af dit nye køkken har været gennem en lang række kyndige hænder.

Smukke, naturlige materialer. Grundstenen i alle vores løsninger.

BOOK ET MØDE MED EN INDRETNINGSKONSULENT

Mød en af vores dygtige indretningskonsulenter og bliv bragt tættere på dine ønsker om fx køkken, bad, garderobe eller indbygget reol. Mødet vil uden tvivl også give dig nye perspektiver på den løsning, du er ude efter – uanset om du er langt i dine overvejelser eller først lige begyndt.

Scroll to Top